Gode relationer – nøglen til et sundt og lykkeligt langt liv: Indsigter fra Harvard-studiet
"Gode relationer – nøglen til et sundt og lykkeligt langt liv: Indsigter fra Harvard-studiet "
Hvad er hemmeligheden bag et lykkeligt og sundt liv? Ifølge Dr. Robert Waldinger, leder af det længste studie om voksenlivet, er svaret ikke rigdom eller berømmelse, men varme personlige relationer. ”The Harvard Study of Adult Development” understreger vigtigheden af gode relationer for både mental og fysisk sundhed.
Mind Balance System ser disse indsigter som en værdifuld bekræftelse af vores arbejde og mission.
Stærke relationer som kernen til et længere og sundere liv
I 1938 begyndte Harvard Medical School at følge 724 mænd, hvor man systematisk undersøgte deres fysiske og emotionelle velbefindende. Sidenhen blev disse mænds ægtefæller og børn også inddraget i studiet. Konklusionen er følgende:
- Mennesker der har trygge og nære relationer oplever i højere grad en følelse af glæde og mental samt fysisk sundhed end dem, som oplever, at de har for få nære og varme relationer.
- Mennesker der har trygge og nære relationer lever længere.
Den enkle forklaring skyldes ifølge Waldinger, at når vi har nære og trygge relationer, så kan vi tale om de ting som fylder eller presser os i vores liv. Når vi føler os set og hørt i en tryg relation, så reduceres vores mentale alarmberedskab og vi falder tilbage til en naturlig ligevægt og balance.
MBS: En moderne tilgang til relationelle kompetencer
Mind Balance System er dedikeret til at udvikle og styrke relationelle kompetencer. Vores unikke relationsanalyse og træningsprogrammer er designet til at identificere og arbejde på netop de faktorer, som Harvard studiet fremhæver: Evnen til at skabe og opretholde gode relationer.
Ved at fokusere på "indre ro" og "mental balance", hjælper vi ledere og medarbejdere til at bygge de menneskelige forbindelser, der er afgørende for en sund arbejdsplads og et sundere liv.
Fra teori til praksis
Mads Elk, direktør i Mind Balance System, kommenterer: "Robert Waldinger holdt i 2016 en TED Talk om konklusionerne fra Harvard studiet. Denne præsentation er siden blevet en af de mest sete TED Talks og på YouTube er den blevet set mere end 25 millioner gange. Jeg tror at det skyldes, at konklusionen fra Harvard studiet vækker en genkendelighed hos de fleste af os. Mange mennesker føler sig enten ensomme eller ikke tilstrækkeligt næret af de relationer de har. Det er bl.a. med denne viden, vi har formet vores træningsprogrammer. Ikke bare for at forbedre arbejdsmiljøer, men for styrke den vigtigste faktor for glæde og sundhed i livet generelt.
Invester i relationer, invester i livet
Studiet fra Harvard viser, at investering i relationer er en investering i vores helbred og generelle trivsel. I Mind Balance System anvendes disse principper som et tilbud om at realisere et større potentiale hos mennesker og organisationer gennem forbedrede relationelle dynamikker. Mind Balance System tilbyder værktøjer og støtte til dem, der ønsker at fokusere på trivsel, understøttet af videnskaben og praktiske teknikker.
Vi opfordrer alle organisationer til at styrke kvaliteten af deres arbejdsrelationer og til at tage et medansvar for at skabe et sundere og mere tilfredsstillende arbejdsmiljø.
For yderligere indsigt og detaljer, se Robert Waldingers inspirerende TED Talk:
What Makes a Good Life? TED TALK: https://www.ted.com/talks/robert_waldinger_what_makes_a_good_life_lessons_from_the_longest_study_on_happiness?hasSummary=true
For at lære mere om, hvordan din arbejdsplads kan arbejde med Mind Balance System, læs venligst mere på vores hjemmeside eller kontakt Mind Balance System for en samtale.
Introduktion til medarbejdertrivsel og effektivitet i organisationer
Alle kan træne gode relationer